Derfor ophober dåsetun så meget kviksølv
En ny analyse af 148 dåser med tunfisk fra flere europæiske lande afslører noget bekymrende: Samtlige prøver indeholdt kviksølv. I nogle dåser var niveauet endda markant højere, end ernæringseksperter normalt forventer. En ernæringsrådgiver har nu delt et enkelt indkøbstrick, der kan sænke forbrugernes risiko betydeligt – uden at man behøver at give afkald på sin yndlingsfisk.
Sådan ender kviksølv i fiskens kød
Kviksølv havner i vandmiljøet via industri, kulkraftværker og andre forureningskilder. Her omdannes det til en organisk form, der ophobes i fiskenes væv. Jo større og ældre en fisk er, desto mere kviksølv akkumuleres i kroppen.
Tunfisk befinder sig højt oppe i fødekæden. De æder masser af mindre fisk, som allerede selv er belastede. Det skaber et klassisk bioakkumuleringsproblem:
- Små, kortlivede fisk: typisk lave kviksølvniveauer
- Store, langlivede rovfisk som tun: betydeligt højere niveauer
Hertil kommer, at de lovmæssige grænseværdier for tunfisk er langt mere lempelige end for de fleste andre fiskearter. Mens grænsen for almindelige spisefisk ligger på 0,3 milligram kviksølv pr. kilogram, er den tilladte grænse for tun hele 1 milligram pr. kilogram – altså mere end tre gange så høj. I undersøgelsen overskred mere end halvdelen af dåserne den strengere 0,3-grænse, og omkring hver tiende dåse lå endda over 1 mg/kg.
Ud over tungmetallet spiller saltindholdet også en rolle. Med ca. 1,5 gram salt pr. 100 gram tunfisk kan en lille dåse hurtigt levere en tredjedel af det anbefalede daglige saltindtag.
Det er arten, der gør forskellen
Tunfisk er ikke bare tunfisk. Bag betegnelserne på dåsen gemmer sig forskellige arter, som varierer kraftigt i størrelse, levetid og dermed i indhold af tungmetaller.
| Art / Handelsnavn | Typisk størrelse / Alder | Tendens for kviksølvindhold |
|---|---|---|
| Listao (Skipjack, ofte blot "tun") | Lille, kortlivet | Ca. 0,2 mg/kg – relativt lavt |
| Gulfinnet tun (Albacore, ofte "lys tun" eller "tun i stykker") | Større, ældre | Typisk to til tre gange højere |
| Hvid tun (Germon) | Stor rovfisk | Ligeledes markant forhøjet |
Analyser viser tydeligt, at dåser lavet af listao-tun gennemsnitligt indeholder langt mindre kviksølv. Dåser med gulfinnet tun eller hvid tun rammer derimod betydeligt højere værdier, fordi disse dyr har haft længere tid i havet til at opsamle tungmetaller.
Den der regelmæssigt spiser dåsetun, bør bevidst vælge sorter fra mindre arter – på sigt gør det en mærkbar forskel for den personlige tungmetalbelastning.
Det ene supermarkedstrick: find det rigtige ord på etiketten
Den ernæringsrådgiver, som medierne har citeret, giver et simpelt råd, der virker på få sekunder i butikken. Pointen er enkel: se ikke kun på mærke og pris, men kig efter den præcise artsbetegnelse på bagsiden af dåsen eller under produktnavnet.
Det bør du kigge efter på dåsen
- Søg efter arten: Står der "Listao" eller "Skipjack" på dåsen, er det som regel det bedre valg.
- Undgå vage betegnelser: Angivelser som "lys tunfisk", "tun i stykker" eller blot "tunfisk" uden præcis artsangivelse kan pege på større og mere belastede arter.
- Læs ingredienslisten: Mange producenter opgiver den videnskabelige artsbetegnelse med småt – dem der gider lede, kan her vælge mere bevidst.
- Varér dine mærker: Prøver du forskellige mærker af, opdager du ofte ét, der konsekvent bruger mindre tunarter.
Ekspertens kernebudskab er klart: Foretræk dåser, hvor kødet stammer fra mindre tunarter. De indeholder gennemsnitligt færre tungmetaller og passer bedre ind i hverdagen for dem, der spiser tun en til flere gange om ugen.
Hvor meget fisk er stadig sundt?
Sundhedsmyndigheder understreger igen og igen, at fisk fortsat er en værdifuld del af en afbalanceret kost. Fisk leverer omega-3-fedtsyrer, højkvalitetsprotein, D-vitamin, jod og selen. Især hjerte-karsystemet drager fordel, når noget af det røde kød og pålæg erstattes med fisk.
Mange fagfolk anbefaler omkring to fiskeretter om ugen – helst fordelt sådan:
- Én gang en fed fisk som laks, sardin, makrel eller sild
- Én gang en mere mager fisk som torsk, sej, kuller eller rødspætte
Den der holder sig inden for denne ramme og regelmæssigt skifter mellem arterne, mindsker risikoen for at blive for belastet med ét bestemt skadestof. Det bliver først problematisk, hvis man over længere tid spiser meget store mængder af den samme stærkt belastede art – for eksempel tun, sværdfisk eller haj flere gange om ugen.
Særlig forsigtighed for gravide og små børn
Kviksølv angriber primært nervesystemet. Ufødte børn og småbørn reagerer langt mere følsomt på dette end voksne, og derfor gælder der skærpede anbefalinger for bestemte grupper.
Hvem bør være ekstra påpasselig
- Gravide
- Ammende mødre
- Børn under tre år
For disse grupper anbefaler mange retningslinjer:
- Store rovfisk som tun bør kun spises sjældent – helst ikke fra vildtfangst eller kun i meget små mængder.
- Stærkt belastede arter som sværdfisk, visse hajer, marlin og store rokker bør undgås helt.
- Vælg i stedet små fede fisk som sardiner, sild eller mindre makrel.
Jo mindre fisk på tallerkenen, desto lavere er tungmetalbelastningen som tommelfingerregel – en enkel huskeregel, der især hjælper vordende forældre med at træffe de rigtige valg.
Praktiske alternativer til den daglige dåse tun
Mange vælger dåsetun, fordi det er billigt, holdbart og klar til brug på ingen tid. Men en del af forbruget kan faktisk erstattes uden de store anstrengelser – og uden at madplanen lider under det.
- Sandwich-fyld: I stedet for tun med mayo fungerer hummus, æggesalat, linsepostej eller makrel i tomatsauce glimrende.
- Hurtig pasta: Tomatsauce med sardiner eller røget laks kombineret med spinat eller squash.
- Salater: Kogte æg, kikærter, bønner eller feta giver ligeledes masser af protein – uden risiko for tungmetaller.
- Spiskammeret: Læg dåser med makrel, sild eller sardiner på lager i stedet for kun at have tunfiskreserver stående.
Den der elsker tun, behøver ikke skære det helt fra. Det fornuftige er en mellemvej: begræns mængden, vælg arten bevidst, og undgå at planlægge flere dåser ind om ugen.
Hvad kviksølv kan gøre ved kroppen
Efter indtagelse passerer kviksølv via tarmen ud i blodet og kan ophobes i kroppens væv – særligt i hjernen. Mulige konsekvenser ved langvarig forhøjet eksponering tæller koncentrationsbesvær, forstyrrelser i finmotorikken og udviklingsmæssige forsinkelser hos børn. For raske voksne, der kun lejlighedsvist spiser tun, er risikoen begrænset. Men den der meget hyppigt spiser belastet fisk, øger sin personlige tungmetalbelastning markant.
Den gode nyhed er, at en lille justering af fiskeforbruget rækker langt. Vælg regelmæssigt mindre arter, spis ikke det samme hver dag, og variér dine valg – så kan du reducere din optagelse af tungmetaller betydeligt, mens du stadig nyder alle de sundhedsmæssige fordele, som fisk har at byde på.
Hvad forbrugerne kan gøre fremadrettet
Producenter angiver indtil videre ofte kun fiskearten med småt. Den der handler mere bevidst, sender et signal til branchen med sin pengepung. Når flere forbrugere aktivt foretrækker dåser fra mindre arter, vokser presset på virksomhederne for at mærke produkterne tydeligere og i højere grad satse på mindre belastede fisk.
For forbrugeren forbliver kombinationen af sund fornuft og et hurtigt blik på etiketten den bedste beskyttelse: fisk ja – men med måde, med variation og ved dåsekøb med særlig opmærksomhed på, hvilken art der faktisk befinder sig i konserven.
