En kold øl foran tv'et – men hvad er der egentlig i glasset?
En kold øl foran fjernsynet, en fodboldaften med vennerne, et hurtigt sixpack fra supermarkedet: For mange er øl en helt naturlig del af hverdagen i både Frankrig og Tyskland. En ny analyse fra det franske forbrugermagasin „60 Millions de consommateurs" sætter nu spørgsmålstegn ved dette vaneindkøb – og afslører, hvilke store mærker der klarer sig overraskende dårligt i testen.
Forbrugertest finder pesticidrester i øl
Redaktionen bag „60 Millions de consommateurs" lod 45 af de mest solgte ølmærker undersøge i laboratoriet: 39 lyse lagerøl og 6 hvedeøl. Eksperterne ledte efter omkring 250 forskellige pesticidmolekyler, som kan stamme fra dyrkningen af byg og humle.
Resultatet: I 34 ud af 45 testede øl blev der fundet pesticidrester – ganske vist i meget lave mængder.
Analysen viser, at mange flasker indeholder flere forskellige stoffer på én gang. Hyppigst optrådte det omdiskuterede ukrudtsmiddel glyphosat, samt tre virkestoffer fra gruppen af fungicider: Boscalid, Folpet og Phthalimid. I alt 25 øl indeholdt målbare spor af glyphosat.
De målte værdier lå mellem cirka 0,4 og godt 9 mikrogram per liter. Øverst på listen finder man et velkendt klosterølmærke, hvis lyse variant nåede knap 9,3 mikrogram per liter – den højeste værdi i hele testfeltet.
Sundhedsfare eller snarere et kvalitetsproblem?
Den gode nyhed først: Ifølge magasinet er der ikke tale om en akut fare. Redaktionen har regnet ud, hvor meget man teoretisk set skulle drikke for at overskride den maksimalt anbefalede dagsdosis for glyphosat. Svaret er nærmest absurd: omkring 2.000 liter om dagen af den mest belastede ølsort.
Derfor taler testerne ikke om en direkte risiko, men sætter i stedet fokus på andre spørgsmål: kvaliteten af råvarerne, sporbarhed i forsyningskæderne og den samlede pesticidbelastning, man udsættes for via forskellige fødevarer i hverdagen – fra kornprodukter over grøntsager til drikkevand.
Kernebudskabet: Pesticider hører grundlæggende ikke hjemme i et ølglas – heller ikke selv om mængden er juridisk uskadelig.
Tre kendte mærker dumper klart i testen
I den samlede vurdering skiller tre ølsorter sig negativt ud. De klarer sig markant dårligere end resten af feltet – både hvad angår pesticidværdier, gennemsigtighed og forholdet mellem pris og kvalitet. Magasinet anbefaler direkte, at man undgår at købe disse øl regelmæssigt.
De mærker, der blev hårdest kritiseret i testen
- Affligem Blonde – et industrielt fremstillet lagerøl, der markedsføres som klosterøl.
- Hoegaarden – en meget velkendt hvedeølsort.
- Itinéraire des Saveurs – et lyst handelsmærke fra en stor fransk supermarkedskæde.
Alle tre har over gennemsnittet høje pesticidrester, med Affligem Blonde i front hvad angår glyphosatindhold. Hertil kommer ifølge testerne yderligere svagheder:
- uklare eller sparsomme oplysninger om oprindelsen af det anvendte korn
- etiketter, der ifølge rapporten er svære at læse eller misvisende
- priser, der ikke svarer til det kvalitetsniveau, som markedsføringen antyder
Begreber som „kloster", „abbedi" eller „tradition" skaber et billede af håndværksmæssig fremstilling og særlig omhu med ingredienserne. Set i lyset af laboratorieværdierne og den begrænsede information på flasken holder dette billede ifølge forbrugerbeskytterne kun delvist.
Elleve øl var helt fri for rester i testen
Undersøgelsen har heldigvis også en positiv side: 11 ud af de 45 analyserede øl indeholdt ingen målbare pesticidrester. Og bemærkelsesværdigt nok tæller disse nogle af de allerstørste globale mærker, der også findes på tyske og danske hylder.
Stor industriel produktion kan tilsyneladende reducere restindholdet markant – i hvert fald for en del af sortimentet.
Blandt de renest testede ølsorter finder man blandt andet:
- Heineken Lager
- Carlsberg
- 33 Export
Disse eksempler viser, at en masseproduceret øl ikke nødvendigvis har højere pesticidrester. Det er tydeligvis muligt at gøre en reel forskel allerede ved valget af råvarer og leverandører.
Sådan træffer øldrikkere bedre valg i supermarkedet
Efter at have læst testen opstår der et praktisk problem for forbrugeren: Foran hylden kan man hverken se glyphosat eller Boscalid. Ikke desto mindre findes der strategier, som kan bidrage til at mindske risikoen.
Fire signaler, det er værd at kigge efter
- Kort og forståelig ingrediensliste: Vand, malt, humle, gær – jo mere overskueligt, jo bedre. Tilsætningsstoffer eller aromaer bør være tydeligt angivet.
- Gennemsigtig oprindelse: Henvisninger til regional byg, humle fra bestemte dyrkningsområder eller konkrete partnerlandbrug signalerer et vist ansvar.
- Sammenlign pris med indhold: En høj pris og et forseglet „traditions"-design siger intet om råvarernes renhed. Literprisen hjælper med sammenligningen.
- Øko-mærket som pejlemærke: Økologiske producenter må kun anvende kemisk-syntetiske pesticider i meget begrænset omfang. Det garanterer dog ikke nul rester.
Et velkendt grundprincip gælder fortsat: mindre er mere. Den, der drikker øl med måde, reducerer ikke kun alkoholbelastningen på kroppen, men også enhver form for mulig skadestofoptagelse – uanset om det drejer sig om pesticider, fuselalkohoer eller andre sporstoffer.
Glyphosat, fungicider og mere: Hvad gemmer sig egentlig bag navnene?
Mange af de navne, der optræder i undersøgelsen, lyder mere som laboratorium end bryggerkedel for de fleste. Et kort overblik gør det lettere at forstå sammenhængen.
| Virkestof | Hvad det bruges til i landbruget | Hvorfor det ender i øl |
|---|---|---|
| Glyphosat | Ukrudtsmiddel på marker, ofte brugt inden såning eller til rydning af marker | Opløste rester kan trænge ind i den byg, der siden bliver til malt |
| Boscalid | Fungicid mod svampesygdomme på forskellige afgrøder | Beskytter kornplanterne og kan aflejre sig på kernerne |
| Folpet | Bredt anvendt fungicid i frugt- og vindyrkning, delvist også i agerbrug | Rester hæfter sig til planten og overlever målbart forarbejdningsprocessen |
| Phthalimid | Nedbrydningsprodukt fra bestemte fungicider | Opstår når andre virkestoffer nedbrydes og dukker op som spor i slutproduktet |
De tilladte grænseværdier er baseret på toksikologiske studier og ligger markant over de mængder, der er målt i øllet. Debatten handler derfor mindre om et enkelt glas eller en enkelt flaske og mere om summen af mange små bidrag fra den samlede kost.
Hvad danske forbrugere kan tage med fra den franske undersøgelse
De analyserede ølsorter stammer overvejende fra franske supermarkeder. Ikke desto mindre lader grundspørgsmålet sig sagtens overføre til danske forhold: Hvor gennemsigtige er de store bryggeriselskaber egentlig? Hvor strengt kontrollerer forhandlerne deres egne mærker? Og hvor rene er råvarekæderne på tværs af lande, når byg fra Østeuropa, humle fra Tyskland og aftapning i Belgien hænger sammen?
For hjemlige bryggerier kan undersøgelsen være et wake-up call om aktivt at måle pesticidværdier og kommunikere åbent om dem. Nogle craft-bryggerier reklamerer allerede med regional økologisk byg eller aftaler med bestemte landmænd. Den, der vælger sådanne produkter, betaler ofte lidt mere, men får til gengæld som regel en klarere oplysning om oprindelsen og et tættere forhold til den landbrugspraksis, der ligger bag.
Forbrugere kan på sin side gradvist justere deres indkøbsvaner: prøve en ølsort med øko-mærke, afprøve regionale mærker, lejlighedsvis spørge bryggeriet direkte eller læse laboratorierapporter på bryggeriers hjemmesider. Sådanne tilbagemeldinger skaber pres – og netop det fører inden for fødevarebranchen ofte hurtigere til forbedringer end nogen reklamekampagne.
