Et sportsmærke bygger noget, der minder mere om en racermaskine end en cykel
En e-cykel der accelererer til knallert-hastigheder på lige strækninger og i teorien kan nå bilfart – det lyder som en internetmyte, men det er altså Decathlon, der står bag. Under deres performance-mærke Van Rysel har koncernen præsenteret en konceptcykel, der ikke er tænkt til hverdagsbrug, men som et rullende laboratorium for ekstrem ydeevne.
Det vanvittige projekt bag Decathlons nye cykel
Cyklen hedder Van Rysel FTP² og blev vist frem i januar 2026 på messen VeloFollies. Formålet er at demonstrere, hvad der sker, når man fuldstændig ser bort fra de sædvanlige e-cykel-regler. Ingen fokus på vejregler, ingen typegodkendelse til gaden – det er ren ingeniørmæssig legeplads.
FTP er i cykelsport en forkortelse for "Functional Threshold Power" – altså den maksimale effekt, en rytter kan holde i cirka en time. Projektets mål er at fordoble denne grænse ved hjælp af elektrisk assistance. Rytteren træder stadig selv, men drevet skubber så kraftigt til, at en veltrænenet hobbyudøver pludselig bliver til et decideret projektil.
FTP² er ikke et salgsprodukt, men en teknologisk mulighedsstudie der viser, hvor langt man kan flytte grænsen for e-cykel-ydeevne.
Van Rysel taler åbent om bevidst at arbejde "uden for grænserne". Hele systemet – ramme, motor, software, tøj, hjelm og endda sko – er udviklet som én samlet pakke. Det handler ikke om blot at montere en stærkere motor på en normal racercykel, men om at betragte rytteren som et "udvidet system".
Motoren: Mahle M40-drev uden kunstige begrænsninger
Hjertet i cyklen er en specialtilpasset Mahle M40-motor. Mens normale pedelecs i Europa afskærer assistance ved 25 km/t og kører med nominelt 250 watt, spiller dette aggregat i en helt anden liga.
- Maksimal effekt: op til 850 watt
- Drejningsmoment: 105 Nm
- Batteri: 580 Wh integreret i underrøret
- Samlet cykelvægt: cirka 15 kilogram
Ud over de 25 km/t kender prototypen ingen software-begrænsning. På flad strækning taler udviklerne om hastigheder mellem 70 og 80 km/t, forudsat at rytteren fortsætter med at træde kraftigt. På lange nedkørsler, med aerodynamisk position og fuld assistance, skulle konstruktionen teoretisk kunne nå op til 150 km/t – omend den menneskelige krop vil kapitulere længe før teknikken gør det.
For at motoren ikke overophedes under denne belastning, sidder batteriet dybt i rammen og tempereres via køleribber. Et specialudviklet styreprogram fra Mahle og Van Rysel regulerer, hvor meget effekt motoren afgiver og hvornår, så hverken celler eller elektronik brænder ud.
Hightech-cockpit som i en racerbil
Cockpittet adskiller sig markant fra seriecykler. I stedet for spredte knapper ved styreenderne dominerer en kompakt enhed, der minder stærkt om motorsport. I midten sidder en integreret Hammerhead-computer i styretøjskonstruktionen.
På displayet kan rytteren se hastighed, effekt, batteriniveau, puls og navigationsdata – uden at løfte hænderne fra styret. Ved 70 km/t på smalle racercykeldæk er det langt mere end komfort; det er en egentlig sikkerhedsfaktor.
Via betjeningselementerne styrer rytteren tre centrale systemer:
- det elektroniske gear SRAM Red AXS,
- Mahle-motorens assistancetilstande,
- og endda strammegraden på cykelskoene.
Det sidste punkt er nyt territorium: skoene kan stilles tættere eller løsere via et trådløst signal fra styret. Det lyder som en gadget, men formålet er at finjustere kraftoverføringen undervejs – for eksempel når foden skal sidde ekstra fast under en sprint.
Sko i stedet for pedaler: en radikal drivkoncept
Direkte forbindelse til kranken
Projektets radikalitet er tydeligst i skokonstruktionen. Van Rysel dropper en grundlæggende del af cyklen: pedalerne. I stedet griber skoene direkte ind i kranken.
Sålens har et integreret tilslutningsstykke, der skrues ind i kranken ligesom en pedal. Skoen bliver altså selv til pedalen. Kraftoverførsel uden mellemled, ingen cleats, ingen klikmekanisme – i teorien en effektivitetsgevinst.
Det samlede system vejer ca. 500 gram. Formen er inspireret af NACA-profiler – altså luftfartsinspirerede tværsnit, der også bruges i flyvinge. Dermed skal luftmodstanden fra benene reduceres mærkbart ved høje hastigheder.
Elektrisk snøresystem
Lukkemekanismen er motoriseret. Via trådløse impulser fra styret trækker et integreret system fine tråde inde i skoen til eller løsner dem. På den måde kan passformen justeres millimeterpræcist under kørslen.
Det er endnu ikke hverdagsklart. Den der kører med skoene fast skruet i kranken, har i øjeblikket brug for hjælp til at stige af og på. Udviklerteamet arbejder på løsninger, der gør ind- og udstigningen mere fleksibel uden at opgive princippet om den faste forbindelse.
Aerodynamisk "rustning" til ekstreme hastigheder
At køre med 80 km/t og derover på en åben cykel stiller enorme krav til aerodynamik og beskyttelse. Derfor betragter Van Rysel FTP² ikke bare som en cykel, men som et komplet system inklusive hjelm og dragt.
Hjelmen bygger på en godkendt skal, der er betrukket med en ekstra aerodynamisk kappe. Udviklet med specialisten Swiss Side skal dette lag berolige luftstrømmen omkring hoved og nakke og mindske turbulens ved meget høje hastigheder.
Racerdragten stammer fra tekstiludvikleren Jonathan & Fletcher og omtales internt som "aerodynamisk rustning". Materialet skal tilpasse sig bevægelser fleksibelt og samtidig lede luft langs kroppen så laminært som muligt – altså uden pludselige hvirvler, der koster fart og gør cyklen urolig i sidevind.
Selve rammen er lavet af omhyggeligt formet carbon med integrerede lyssignaturer i ramme og gaffel. Trods motor, batteri og massive aerokomponenter vejer cyklen ifølge Van Rysel kun omkring 15 kilogram – bemærkelsesværdigt lidt for et så specialiseret fartøj.
Derfor vil du aldrig se denne cykel i butikken
Holder du allerede ved pengepungen, må du desværre skuffes: FTP² forbliver en prototype. Ingen vejgodkendelse, ingen prismærke, intet serienummer. Ture skal udelukkende finde sted under kontrollerede forhold på afspærrede baner.
For Decathlon og Van Rysel fungerer projektet som et testfelt. Her kan de afprøve teknologier, der ellers ville være svære at gennemføre på det regulerede e-cykel-marked. Samtidig opstår der byggesten, som i afmildede versioner kan dukke op i fremtidige seriemodeller.
Batteriintegration, aerodynamiske rammeformer, smarte cockpit-løsninger – enkeltidéer fra FTP² skal flyde videre ind i mere tamme e-cykler i fremtiden.
Det drejer sig bl.a. om den rent integrerede batteriløsning, den markante lyssignatur i rammen eller bestemte gaffel- og hjulkoncepter. For normale pedelecs med 25 km/t-grænse handler det mindre om rå kraft og mere om effektivitet, vægt og hverdagsbrugbarhed.
Grænsefladen mellem menneske og maskine
Projektet rejser grundlæggende spørgsmål: Når en motor fordobler en rytters ydeevne, hvem "præsterer" egentlig? Sportsudøveren på cyklen, ingeniøren i laboratoriet eller softwaren i styreenheden?
Inden for professionel sport er disse spørgsmål allerede presserende – fra højteknologiske tidskørselsdragter til avancerede aerodynamiske cykler i store etapeløb. FTP² driver denne udvikling bevidst til det ekstreme og synliggør, hvor kraftigt teknologien kan løfte menneskets præstation.
For hverdagsbrugeren tegner der sig to modsatrettede tendenser. På den ene side bliver e-cykler stadig mere komfortable, effektive og sikre. På den anden side vokser debatten om, hvor fornuftig assistance slutter og ren maskinedominans begynder – hvad enten det er i pendlertrafik eller ambitiøs amatørsport.
Hvad e-cykel-entusiaster kan tage med fra projektet
Selv om FTP² aldrig vil dukke op på cykelstier, lader der sig spore en række udviklinger, som snart kan blive bredt tilgængelige:
- Bedre integrerede, kølede batterier for længere levetid og større rækkevidde,
- intelligent software, der doserer effekten blødere og mere effektivt,
- enkle cockpits med centralt display frem for en skov af knapper,
- aerodynamisk optimerede rammer og komponenter selv på by- og trekkingcykler,
- komfortable, justerbare sko- og saddelkoncepter til lange ture.
Den der køber en e-cykel i dag, behøver altså ikke skæve til 150 km/t. Den reelle gevinst ligger i øget sikkerhed, mere køreglæde og en teknologi, der i stigende grad "tænker med" rytteren. Ekstreme projekter som Van Rysels accelererer denne udvikling – selv hvis de kun finder sted på en afspærret testbane.
